Inspirationsdag: Evaluering som udviklingsværktøj

Hvordan udnyttes kursusevalueringer og evalueringsdata optimalt til udvikling af undervisningen på Aarhus BSS?

Tirsdag d. 29. maj 2018

Prodekan Per Andersen inviterer alle undervisere på BSS til en inspirationsdag om kursusevaluering.

Kursusevalueringsdata kan bruges til at identificere både styrker og udfordringer, der har betydning for de studerendes læreprocesser og udbytte af undervisningen. Netop derfor er det vigtigt at vi, som undervisere, bruger kursusevalueringer aktivt i vores arbejde med at planlægge og udvikle undervisning.

Du har mulighed for at lade dig inspirere af kollegaer som har brugt deres kursusevalueringer aktivt, og udforske hvad evalueringsdata kan fortælle om Aarhus BSS. Programmet byder på konkrete eksempler, praksisnære workshops og indblik i evalueringsdata på aggregeret niveau.

Vi sætter fokus på hvordan den enkelte underviser, underviser teams, fagansvarlige, studienævn og studieledere kan bruge kursusevalueringer aktivt til at udvikle undervisning til fordel for de studerendes læring. 

Inspirationsdagen starter med et oplæg, med fokus på hvad vi, på baggrund af aggregerede evalueringsdata, kan fortælle om de studerendes oplevelse af den overordnede undervisningskvalitet på Aarhus BSS. I oplægget vil der også blive givet eksempler på hvordan en række faktorer indvirker på oplevelsen af udbytte.

Derefter er der to workshops hvor der er mulighed for drøfte egne erfaringer og lade sig inspirere af kollegaer, der fortæller om hvordan de har brugt kursusevalueringer i deres udviklingsarbejde, eller dykke mere ned i de mange analysemuligheder fælles  evalueringsdata byder på. Hver deltager får mulighed for at deltage i en af de to workshop, som afholdes på dansk eller engelsk afhængigt af behov

Efter workshoppene er der fælles opsamling og frokost i Riddersalen.

Beskrivelse af oplægsholdere og workshops

Oplæg: Torben K. Jensen, CUL

Evalueringsdata har meget at fortælle, især når de er samlet fra 2 års kursusevalueringer og koblet med data fra studieadministrative systemer. Dette vil Torben K. Jensen tale om og præsentere analyser der kan svare på spørgsmål der tit stilles når snakken falder på kursusevaluering. Eksempelvis: I hvilken grad indvirker en række faktorer – f.eks. forventningsafstemning, feedback, god formidling, struktur, interesse for emnet, arbejdsindsats, holdstørrelse og fagområde – på oplevelsen af udbytte? og I hvilken grad indvirker den studerendes arbejdsindsats på oplevelsen af udbytte af kurset? Dette er få blandt mange spørgsmål, der vil blive søgt besvaret.

Workshops

Workshop 1: Udvikling af undervisning med afsæt i egne evalueringsrapporter

Berit Lassesen, CUL (facilitator), Eva Naur Jensen og Henrik Bech Seeberg (Undervisere på BSS)

Der findes mange forskellige undervisningsformer og -strukturer på Aarhus BSS, så hvordan kan du bruge den fælles kursusevaluering til at udvikle dit eget undervisningsforløb? Det vil to undervisere komme med eksempler på. De vil fortælle hvordan de har anvendt informationen fra egne kursusevalueringsrapporter til at videreudvikle deres undervisning. Der vil også være mulighed for at få afdækket flere vinkler og tolkninger af dine egne data og drøfte disse med kolleger inden du beslutter dig for dine konklusioner og hvilke konsekvenser der er rigtige at drage. Medbring din rapport og bliv inspireret af dine kollegaer.

Workshop 2: Evalueringsdata, statistiske analyser og nøgletal som udviklingsredskab

Introduktion og korte oplæg ved Torben K. Jensen, CUL og Mustapha Ali El-Ahmad, CUL, Carsten Bergenholtz, Anne S. Binderkrantz og Bo Sandemann Rasmussen, (Undervisere og studieledere ved BSS).

Potentialet i de indsamlede evalueringsdata er stort og nu er det muligt at koble evalueringsdata med information om de studerende, f.eks. hvilken uddannelse de er indskrevet på, køn og alder. Med afsæt i oversigter over tilgængelige variable inviterer workshoppen til en drøftelse af, hvilke analyser der aktivt kan anvendes af undervisere, fagkoordinatorer, studienævn og studieledere i deres arbejde med at understøtte de studerendes læring. Målet er i løbet af workshoppen at formulere og prioritere en række undersøgelseshypoteser og analysestrategier, der kan bidrage til data-genereret udvikling af undervisningen på BSS.

Dato og tilmelding

Dato: 29. maj 2018

Tilmeldingsfrist: 17. maj 2018

Tid: 8.30-13.15

Målgruppe

  • For alle undervisere på Aarhus BSS
  • Alle ansatte ved Aarhus BSS er velkomne

Generel information

Sted: Riddersalen på CUL (Bygning 1323), Bartholins Allé 10, 8000 Aarhus C

Pris: det er gratis at deltage

Pladser: Begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet

Sprog: Oplæg og workshop er på engelsk, hvis der blandt deltagerne er ikke-dansktalende kollegaer

Arrangementsansvarlige

Torben K. Jensen

Centerleder
M
H bygn. 1323, 324
P +4587165351

Line Krog Heltoft

Projektkoordinator
M
H bygn. 1323, 428
P +4587165473
P +4522566664

Mustapha Ali El-Ahmad

Senior evalueringskonsulent og analytiker
M
H bygn. 1323, 428
P +4525377179

Kontakt

Spørgsmål vedr. fagligt indhold:  

Spørgsmål vedr. praktiske forhold: 

  • Julie Lykke Facius
    jlf@au.dk, tlf.: 871 66029

Arrangør

Aarhus BSS