Workshop: Design din Blackboard kursushjemmeside - bryd din skabelon

Skab æstetiske kursussider og opbyg velorganiserede kursussider i Blackboard.

Siden forårssemesteret 2016 har hvert institut fået designet en institutspecifik skabelon til alle deres kursussider i Blackboard. Skabelonerne understøtter undervisningsforløb, hvor der udelukkende deles materiale. Men i takt med at flere og flere undevisere gør brug af det online læringsrum på Blackboard til aktiviteter uden for timerne, så opstår der samtidig et behov for at organisere materiale og aktiviter i veltilrettelagte læringsmoduler.

Hvis du har planer om at lave flere aktiviteter online på Blackboard, organisere et blended learning forløb på Blackboard eller blot bryde ud af skabelonen og designe en kursusside til lige præcis din måde at organisere undervisningen på, så deltag i denne workshop.

Formål/ Indhold

Formålet er at give deltagerne indsigt i, hvordan de kan lave æstetiske kursussider og opbygge velorganiserede læringsmoduler på kursussider i Blackboard.
Deltagerne får viden om, hvordan de kan tilpasse deres kursussider til lige præcis den måde, de ønsker at organisere undervisningen på.

Aktiviteter

Oplæg fra CUL & hands-on øvelser:

  • Principper for opsætning og organisering af materiale og aktiviteter i læringsmoduler i Blackboard.
  • Herefter vises eksempler på gode kursussider, der er tilpasset et blended learning-format.
  • Efterfølgende skal deltagerne på workshoppen anvende principperne på deres egen kursusside.
  • Dette indebærer bl.a. strukturering af materiale og aktiviteter i læringsmoduler samt ændringer i layout.

Forberedelse

  • Medbring oversigt over pensum og læseplanen for relevante fag.
  • Deltagerne bedes medbringe egen bærbar PC/Mac og have sikret sig adgang til mit.au.dk og Blackboard