Active Learning

Om projektet

Projektnavn: I forbindelse med forsvaret af sin ph.d.-afhandling afholdt Kim Jesper Herrmann en forelæsning med titlen Active Learning: Motivational, Cognitive and Instructional Perspectives – Lessons from an Intervention Study and Theory.

(Se powerpointpræsentationen fra forsvaret i kolonnen til højre under 'Mere information').

Baggrund

Med overgangen fra elite- til masseuniversitet står danske universiteter på samme måde som udenlandske universiteter over for en aktuel pædagogisk udfordring. Hvordan kan vi fremme og vedligeholde studerendes engagement? Hvordan kan vi sikre os, at de studerende investerer den nødvendige tid i deres studier, og hvordan kan vi sikre os, at de studerende fordyber sig i studierne på en måde som må anses for nødvendig på et universitet?

Forskning har demonstreret, at kvaliteten af universitetsstuderendes læringsudbytte er tæt relateret til kvaliteten af deres læringsstrategier (på engelsk approaches to learning) samt deres arbejdsindsats (på engelsk organised effort). Ydermere peger studier på, at læringsstrategier snarere bør forstås som den tilpasning til sin oplevelse af læringsmiljøet end en prædefineret tilbøjelighed til at lære på en bestemt måde.

Dermed tyder forskningen på, at undervisningens organisering påvirker læringsstrategierne, og flere førende uddannelsesforskere har defineret god undervisning som organisering af undervisnings- og læringsaktiviteter, som med sandsynlighed fremmer dybdelæring. Med denne udvikling in mente er det ikke overraskende, at aktiverende og studenter-centrerede undervisningsformer vinder frem i disse år, også på universitetsniveau. Ud fra teorien om constructive alignment skulle vi forvente, at aktiverende undervisning fremmer dybdelæring. En nylig oversigtsartikel har dog vist, at interventioner med aktiverende undervisning har haft meget forskellige udfald, og det er stadig ikke velbeskrevet, hvordan studerende reagerer på og rent faktisk oplever studentercentreret og aktiverende undervisning.

Formål

Projektet undersøgte en gruppe studerendes aktive deltagelse i holdtimeundervisning, og stillede følgende spørgsmål:

  1. Hvordan udmønter dybdelærings- og overfladelæringsstrategier sig i holdtimekonteksten?
  2. I hvilken grad påvirkes læringsstrategierne af en intervention med aktiverende undervisning (i dette tilfælde) kooperative læring?
  3. Hvordan oplever de studerende aktiverende undervisning?

Datagrundlag

Spørgeskemadata blev indsamlet fra et sample af førsteårs statskundskabsstuderende, hvilket resulterede i pre-postdata fra 142 studerende. Derudover blev kvalitative data fra 12 studerende indsamlet via individuelle, semi-strukturerede interview. De studerende blev interviewet før og efter interventionen.

Kvantitative analyser

Der kunne ikke sandsynliggøres statistisk signifikant ændringer på skalaerne dybdelæring (t[140]=-0.930, p>0.05, r=0.08) og overfladelæring (t[140]=-0.553, p>0.05, r=0.05) efter interventionen. Til gengæld scorede de studerende i gennemsnit højere på deltagelsesskalaen (t[140]=-2.405, p<0.05, r=0.199). 

Kvalitative analyser

I den første fase af den kvalitative analyse blev de interviewede studerende (baseret på teoriske kriterier) kategoriseret som udvisende enten en dybdelæringsstrategi eller en overfladelæringsstrategi. Grupperne blev herefter sammenlignet.

Se nedenstående tabel:

Overflade-strategi Dybde-strategi

At tage noter

Kopierer ord-for-ord
Så mange som muligt
Noter som redskab til at bestå eksamen

Bruger egne formuleringer
Færre, men centrale sætninger
Noter som redskab til at forstå

At lytte

Afgørende, hvem der siger noget
Fokuserer på facit
Stopper med at lytte, når svaret er faldet
Afgørende, hvad der siges

Fokuserer på, hvad der ikke er forstået
Sammenligner det hørte med egen forståelse

At indgå i samtale

Stempler udsagn som rigtige eller forkerte
Sætter ikke spørgsmålstegn ved svar
’Tomme spande’ der venter på at blive fyldt

Prøver at bedømme gyldigheden af udsagn
Undrer sig og stiller spørgsmål
Kommer med spørgsmål

 

I den anden fase af analysen blev de to grupper studerende sammenlignet i forhold til deres oplevelse af selve holdtimesituationen.

Igen er resultaterne meget kort gengivet i nedenstående tabel:

Overflade-strategi Dybde-strategi
Opfattelse af
underviser

Autoritet og ekspert

Vidende ordstyrer

Opfattelse af
medstuderende
Med-ignoranter Akademiske kollegaer
Opfattelse af
holdundervisning
En interaktiv forelæsning Et rum for at afprøve forståelse og færdigheder

 

Konklusion

På trods af, at de interviewede studerende var underlagt de nøjagtigt samme strukturelle forhold, udviste de betydelige variationer i deres læringsstrategier og deres oplevelser af holdtimesituationen.

En overfladelæringsstrategi var karakteriseret ved bl.a. omfattende og ordret notetagning, en snæver og selektiv opmærksomhed på autoritet snarere end en stillingtagen til indhold og argumentation, samt et relevanskriterium koblet til eksamen. Denne strategi var sammenhængende med en meget stor skepsis over for værdien af studenterindlæg, et ensidigt fokus på underviseren, og en opfattelse af holdtimen som en forelæsning i mini-format.

En dybdelæringsstrategi var derimod kendetegnet ved et fokus på egen forståelse, evnen til at kunne formulere fagets indhold med egne ord, forsøg på at vurdere gyldigheden af indhold og argumentation, samt undren og en øget tilbøjelighed til at stille spørgsmål. Denne strategi var igen koblet til en opfattelse af medstuderende som værdifulde akademiske kolleger, underviseren som vidende (men ikke enerådende) ordstyrer, samt en opfattelse af holdtimen som et sted, hvor det i modsætning til forelæsningen er tilladt at deltage og afprøve sin forståelse.

Diskussion og perspektiver

Selv om vi teoretisk skulle forvente aktiverende og studentercentreret undervisning vil fremme dybdelæring synes det i praksis vanskeligt at forudse, hvordan en omlægning af undervisning vil påvirke de studerendes læringsstrategier. Dette studie bidrager til at forstå, hvorfor det er så vanskeligt.

Studiet peger på et centralt paradoks, nemlig at studerende, som i en given situation forlader sig på en overfladelæringsstrategi, samtidig er de mindst tilbøjelige til at se meningen i studentercentreret undervisning, simpelthen fordi de opfatter sig selv og deres medstuderende som ignoranter og underviseren som eneste kilde til viden. De studerende, som var mest tilbøjelige til at værdsætte deltagerbåren undervisning, var samtidig den gruppe, som i forvejen hældte til en dybdelæringsstrategi.

At fremme dybdelæring hos studerende, som ikke af sig selv forfølger en sådan strategi, kræver øjensynligt mere end blot at organisere undervisningen på en måde, som inviterer til dybdelæring. Som underviser på videregående uddannelser bør man overveje også at begrunde undervisningsaktiviteter og sørge for at aktiviteterne ikke modarbejdes af læringsmål og eksamensformer. Endelig kan det være nødvendigt mere direkte at italesætte de studerende opfattelse af sig selv som lærende samt rollefordelingen undervisere og studerende imellem.