Student Approach to Learning

Om projektet

Projektnavn: 'Student approach to learning: An empirical investigation of factors associated with student approach to learning'.

(Ph.d-projekt forsvaret d. 8. juni 2012)

Baggrund

Universiteterne står aktuelt overfor en pædagogisk udfordring. De studerende repræsenterer en stadig mere heterogen gruppe - dels grundet forskelligartede sociale baggrunde, og den brede vifte af adgangskriterier indebærer øget diversitet i de studerendes faglige forudsætninger. Udviklingen medfører nye krav til institutionerne, undervisere og de universitetspædagogiske udviklingsenheder i form af bidrag med undersøgelser, der bidrager til at mindske frafald og forhold, der stimulerer og motiverer de studerende til at praktisere en hensigtsmæssig læringsadfærd.

Forskning viser, at resultatet af de studerendes læring hænger sammen med hvordan de lærer, og måden de lærer på, er reaktioner på det undervisningsmiljø, de studerende lærer i. Selvom al undervisning indebærer tilegnelse af en mængde faktuel viden og nye begreber, der skal huskes, må udenadslære generelt betragtes som et utilfredsstillende resultat af forskningsbaseret undervisning på universitetsniveau. Undersøgelser viser da også, at denne form for indlæring generelt er forbundet med forringet akademisk præstation.

For at kunne støtte undervisere i at udvikle og gennemføre undervisningsformer, der tilskynder og stimulerer de ønskede læringsaktiviteter, er det nødvendigt at opnå viden om de faktorer, der påvirker de studerendes læringsstrategier.

Formål

At identificere de væsentligste prædiktorer for de studerendes valg af læringsstrategi, herunder: baggrundskarakteristika, institutionelle og kontekstuelle baggrundsvariable, motivationelle faktorer, herunder de studerendes oplevelse af undervisningsmiljøet, akademisk self-efficacy, og eksamens-angst. 

Datagrundlag

I alt 1350 spørgeskemaer blev uddelt ved forelæsninger og seminarer til bachelorstuderende (3. semester) og kandidatstuderende (7. og 9. semester) rekrutteret fra fire fakulteter ved Aarhus Universitet (svarprocent: 88,3 %).

Analyser

Den foreløbige reliabilitet og validitet af den danske oversættelse af R-SPQ-2F blev undersøgt med deskriptiv statistik, reliabilitetsanalyser (intern reliabilitet: Cronbach’s Alpha) og konfirmatorisk faktoranalyse. I de efterfølgende undersøgelser blev prædiktorer for dybde- og overfladelæring analyseret med ikke-korrigerede bivariate regressionsanalyser samt multiple hierarkiske regressionsanalyser med dybde- og overfladelæring som afhængige variable - justeret for de øvrige uafhængige undersøgte variable.

Resultater

De efterfølgende analyser viste, at de vigtigste uafhængige prædiktorer for højere grad af dybdelæring var følgende: at den studerende var ældre, var kvinde, havde højere studentereksamenskarakter, havde indre-styret motivation for valg af studium, studerede på det humanistiske eller det samfundsvidenskabelige fakultet og at undervisningsformen foregik i mindre grupper.

Blandt de uafhængige prædiktorer for højere grad af overfladelæring var: yngre alder, lavere studentereksamenskarakter, at studere på den sundhedsvidenskabelige eller naturvidenskabelige fakultet, lavere karaktergennemsnitskarakter på studiet, og forelæsning som undervisningsmetode.

Resultaterne viste endvidere, at motivationelle faktorer (fx self-efficacy, eksamens-angst, og oplevelse og betydning af undervisningsmiljøet) var stærke uafhængige prædiktorer af de studerendes læringsstrategi.

Konklusion

Flere af resultaterne viste sig at være i overensstemmelse med en række tidligere rapporterede resultater i den internationale forskningslitteratur. Herunder at dybdelæring var forbundet med højere alder, højere adgangsgivende studentereksamenskarakter, deres nuværende karaktergennemsnit på studiet, indre-motiveret studievalg, og at være indskrevet på fakulteter, der er forbundet med de såkaldt ”tørre” områder, f.eks. humaniora.

Desuden bekræftede resultaterne, at en række kontekstuelle faktorer, herunder undervisning i mindre grupper, fx seminarer eller foredrag i kombination med seminarer, var forbundet med øget tendens til at anvende dybdelæring. Selvom resultatet af læring i høj grad afhænger af viden og evnen til at anvende denne, spiller motivationsfaktorer som self-efficacy og eksamensangst en vigtig rolle som prædiktorer for de studerendes læringsstrategier.

Resultaterne pegede endvidere på, at oplevelsen af et læringsmiljø, som stimulerer til problemløsning, videnskabelig tænkning, og eksamensforberedelse i overensstemmelse med en dybdelærings-baseret tilgang til læring, var en selvstændig prædiktor på lige fod med self-efficacy.

Perspektivering

Undervisnings- og læringsmiljøer opleves ikke ens af de studerende, og undervisere såvel som administratorer på de videregående uddannelser bør være opmærksom på faktorer, der enten fremmer eller hindrer de studerende i aktivt at engagere sig og i at udvikle deres egen individuelle forståelse af, hvad der undervises i, samt den studerendes oplevede evne til at kunne håndtere den pågældende læringsopgave på en succesfuld måde. Det fremstår derfor som en vigtig opgave at udvikle og fremme problemløsningsorienterede læringsaktiviteter, hvor de studerende får mulighed for at regulere deres egen læringsaktiviteter. 

Kontakt forskeren bag projektet