Danske ph.d.-studerende har brug for hjælp til at skrive på engelsk

At skrive på engelsk er som at køre på en landevej med huller i asfalten eller at strikke en sweater uden at vide, om der er garn nok. Sådan beskriver nogle ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet deres oplevelse af at skrive en ph.d.-afhandling på engelsk. Men mange skriver på engelsk alligevel - ofte uden forudgående diskussion med deres vejledere og uden sprogstøtte fra universitet.

12.02.2014 | Helle Bjørnbak Goduscheit

Af Kirsten Sparre

Det viser et forskningsprojekt, som lektor Gitte Wichmann-Hansen fra Center for Undervisning og Læring har lavet sammen med tre kollegaer fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Arts.

 

Baggrunden for projektet er den stigende internationalisering, som betyder, at alle forskere - inklusive ph.d.-studerende - skal publicere i internationale tidsskrifter.

 

"Der hersker en generelt accepteret antagelse om, at danske ph.d.-studerende bare er dygtige nok til engelsk. Det behøver vi slet ikke at bekymre os om fra universitetets side. Men faktisk ved vi meget lidt om, hvorvidt de danske ph.d.-studerende føler sig tilstrækkeligt klædt på til at kunne klare den opgave," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

Sammen med sine kollegaer lavede hun derfor en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 274 ph.d.-studerende, der var indskrevet på Faculty of Arts i 2012, og den kvantitative undersøgelse blev fulgt op med kvalitative data fra 21 ph.d.-studerende også fra Arts.

 

Sprogvalg foregår ofte uden hjælp fra vejlederen

Undersøgelsen viste, at hele 57 procent af de ph.d.-studerende, som svarede på spørgeskemaet, havde valgt at skrive deres afhandling på engelsk. To ud af tre af disse studerende mener, at de er gode eller meget gode til engelsk, selv om mange ikke har særlig stor erfaring med at skrive på engelsk eller har taget et kursus i at skrive akademisk engelsk.

 

Ofte har vejlederen ikke spillet nogen særlig rolle i valget af engelsk som sprog for afhandlingen. 54 procent af de ph.d.-studerende angav, at vejlederen slet ikke havde læst noget, de havde skrevet på engelsk, før de traf deres valg. Og 25 procent af de studerende havde hverken diskuteret valget med deres vejleder eller fået en engelsk tekst læst af vejlederen, før de besluttede, hvilket sprog de ville skrive på.

Studerende føler sig usikre og utilstrækkelige

42 procent af de studerende - altså næsten halvdelen - udtrykte imidlertid også bekymring for at skrive på engelsk. Hvad den bekymring dækker over, blev afdækket i den kvalitative del af forskningsprojektet, hvor 21 ph.d.-studerende blev bedt om at reflektere over deres oplevelser med at skrive på engelsk.

 

"For mange ph.d.-studerende betyder det at skrive på engelsk, at de kommer til at føle sig usikre og utilstrækkelige," forklarer Gitte Wichmann-Hansen.

 

De ph.d.-studerende har mange sproglige billeder på den følelse. De bruger billeder som ”at gå rundt uden briller”, ”at være gift med en, man ikke kender særlig godt”,” at cykle på en gågade” eller ”at køre uden GPS”.

 

Helt konkret synes de ph.d.-studerende, at de mangler erfaring med at skrive på engelsk, at de har problemer med både ordforråd og grammatik, og at de bare ikke føler sig hjemme på engelsk og har svært ved at finde deres egen stemme.

 

"Hvis min skrivestil og identitet er lidt svag på dansk, så er den i hvert fald ikke-eksisterende på engelsk, da jeg bruger alle mine kræfter på bare at skrive korrekt engelsk, som andre kan forstå," siger en af de ph.d.-studerende i undersøgelsen.

 

Problemet bør tages alvorligt af universitetet

Interviewene viste også, at de problemer, som en ph.d.-studerende oplever med at skrive på engelsk, bliver oplevet som hans eller hendes personlige problemer, og det er op til den studerende selv at finde en løsning.

 

"Ligesom valg af afhandlingssprog sjældent er et tema i vejledningen, så er støtte til at skrive på engelsk som et fremmedsprog det heller ikke. Universitetet tilbyder kun i ringe grad sprogtræning tidligt i ph.d.-forløbet, og man kan sige, at i øjeblikket er det ikke legitimt at se ph.d.-studerende som nogle, der er i gang med lære et nyt sprog," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

Hun anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at universitetet bliver bedre til at sætte ord på de krav og forventninger, der er til ph.d.-studerendes sprogfærdigheder, og at ph.d.-vejlederne bliver klædt på til at hjælpe de studerende.

 

"Det kan for eksempel være i form af kurser for ph.d.-vejledere, der sætter fokus på, hvordan man som vejleder kan tale om disse emner på en legitim måde og tage dem alvorligt. Kurserne kan også med fordel styrke vejledernes kompetencer til at give konstruktiv feedback på de studerendes tekster, så de studerende bliver endnu dygtigere til at skrive på akademisk engelsk” siger Gitte Wichmann-Hansen.

Denne artikel er også bragt i CULtivate 04, Februar 2014

Forskningsnyt
Tags: Ph.d., afhandling, vejledning, forskning,

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev