Forbind din undervisning med teknologi

Hvordan kommer jeg i dialog med 300 studerende i mine forelæsninger? Hvordan kan jeg bruge video i min undervisning? Og hvad har andre gjort?

29.08.2016 | Redaktionen

TREAT står for “Teachers Redesigning Educational Activities with Technology”. Et meget langt navn, så du kan bare kalde det TREAT…

Hvad er TREAT?

TREAT er ikke en reklamesøjle for 1000 forskellige smarte værktøjer. De værktøjer, vi præsenterer, er nøje udvalgt med henblik på deres læringspotentiale og ikke mindst deres brugervenlighed. Værktøjerne skal være lette at arbejde med for både underviser og studerende. Vi ønsker at hjælpe dig, som underviser, med at finde det helt rigtige digitale værktøj til at skabe undervisningsaktiviteter, der støtter de studerendes læring både i og udenfor undervisningen.

Vi har nu udvidet TREAT med flere værktøjer bla. Google Docs, Google Forms og Mentimeter og endnu flere indgange, som gør det lettere for dig at finde inspiration til din undervisning. 

Indgange i TREAT

  • Start med et digital værktøj og bliv inspireret til hvordan du kan bruge det i undervisningen.
  • Start med en undervisningsaktivitet og bliv klogere på hvordan andre har gjort, og hvilke værktøjer du kan bruge til understøtte den.
  • Få gode råd til planlægning af din undervisningen.
  • Hvis du tit mangler gode billeder til din PowerPoint (der både er gratis og lovlige), så kig under vores Billedressourcer

På TREAT finder du ikke alene en udførlig vejledning i, hvordan du griber det an rent teknisk. Du finder også en vejledning i, hvornår og hvorfor det er hensigtsmæssigt at bruge digitale værktøjer til undervisningsformål. Og du finder eksempler og interviews med kollegaer, der allerede har afprøvet konkrete værktøjer i deres egen undervisningspraksis. Desuden kan du bl.a. hente gode råd til, hvilke aktiviteter, værktøjerne kan indgå i og hvordan du får de studerende med på idéen.

Video — en klassiker

Et af de gængse værktøjer er video. Video kan sjældent stå alene, men er til gengæld et rigtigt godt værktøj til f.eks. at forberede de studerende til undervisningen. Video fungerer også godt som oplæg til en online opgave.

I følgende video fortæller Professor Anna Piil Damm fra Økonomi på Aarhus BSS om, hvordan video hjalp de studerende med at forberede sig til den mundlige eksamen. Hun bad sine studerende om at optage sig selv på video, mens de besvarede et eksamensspørgmål. Som oplæg til opgaven optog hun selv to forskellige videoer, som eksempler på hhv. en fremragende og en middelgod besvarelse. På den måde fik de studerende dels øvet eksamenssituationen, dels skærpet opmærksomheden omkring, hvad der lægges vægt på ved bedømmelsen. Se hele interviewet her:

Interview med underviser Anna Piil Damm, Aarhus BSS

Læs hele artiklen her

 

 

 

 

Eksempler på god undervisning

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev