Hvordan er det at være international studerende i Aarhus?

Internationalisering er et satsningsområde både på Aarhus Universitet og i Aarhus Kommune. Begge instanser har ytret et klart ønske om at opkvalificere internationaliseringen og sikre en stigende tilgang af udenlandske studerende. Men hvordan oplever de internationale studerende egentlig at bo, leve og studere i smilets by?

14.01.2015 | Christian Haaber Rasch

At være international studerende i smilets by har både fordele og ulemper. (Foto: AU Kommunikation)

Sinika Timme, Tyskland: ”Jeg har lettere ved at komme i kontakt med de danske studerende, end de andre internationale studerende har. Sproget betyder bare enormt meget”. (Foto: Steffen Moestrup)

Chin Yu Chai (Rebecca), Hong Kong: ”Jeg er ikke så vild med at drikke og feste, så jeg står nok lidt udenfor”. (Foto: Steffen Moestrup)

Laura Petrauskaite, Litauen: ”Jeg ved ikke, om det er noget i kulturen eller humoren, men jeg følte, at det var rigtig svært. Især til at begynde med”. (Foto: Steffen Moestrup)

Af Steffen Moestrup

Hvordan oplever internationale studerende at bo, leve og studere Aarhus? Skal man tolke på konklusionerne fra Studiemiljøundersøgelsen 2011 er der plads til forbedringer. Dengang pegede et stort antal internationale studerende på en række områder, som de fandt problematiske. Dels fandt et større antal det vanskeligt at blive integreret i læsegrupper og sociale sammenhænge med danskerne, dels oplevede de nogle gange en vis grad af diskrimination, eksempelvis til eksamen, hvor de blev stillet anderledes end deres danske medstuderende. Endelig påpegede flere internationale studerende i undersøgelsen også, at de mødte et meget varieret engelskniveau hos underviserne.

I skrivende stund er konklusionerne fra Studiemiljøundersøgelsen 2014 i færd med at blive gransket. Imens vi afventer slutresultat fra den nye undersøgelse, har vi talt med tre vidt forskellige internationale studerende, der gerne vil give os et indblik i deres aarhusianske studieliv og forholde sig til kritikken i 2011-undersøgelsen.

Sinika fra Tyskland: ”Min forståelse for sproget har gjort det lettere at komme tæt på danskerne.”

”Jeg føler mig mere forbundet med danskere, end jeg gør med sydtyskere," lyder det bramfrit fra Sinika Timme, der er vokset op i Schleswig og ofte var på ferier i Danmark. Inden hun kom til Aarhus, havde hun derfor en elementær forståelse for det danske sprog, hvilket hun bestemt mener har været en fordel for hendes udvekslingsophold:

”Jeg har lettere ved at komme i kontakt med de danske studerende, end de andre internationale studerende har. Sproget betyder bare enormt meget,” siger Sinika Timme, som da også har kastet sig over et fag på dansk på psykologiuddannelsen.

”Jeg har valgt at følge et fag på dansk for at udfordre mig selv, men det skyldes også, at de engelske fag, vi kan tage, ikke er en del af den danske bacheloruddannelse i psykologi. De engelske fag er specielt indrettede fag, vi udlændinge ryger ind på, og det giver jo ikke et retvisende billede af det danske uddannelsesniveau,” forklarer Sinika Timme, som også ærgrer sig over, at flere af de internationale fag, hun følger, ikke kan meritoverføres til hendes uddannelse i Tyskland:

”Jeg ender nok med kun at bruge 8 point fra dette semester i Danmark,” siger hun med lidt skuffelse i stemmen. Noget andet, Sinika Timme er skuffet over, er den forskelsbehandling, hun oplever på eksaminerne i de internationale fag:

”Vi udenlandske studerende skal skrive opgaver i alle fag og får karakterer, mens de danske studerende i flere fag kan nøjes med aktiv deltagelse og ikke får karakter, hvis de skal skrive en opgave. Derfor virker det også lidt, som om de danske studerende bare skal tage nogle engelske fag, hvis de ønsker et lettere semester,” fortæller Sinika Timme.

Til gengæld er hun glad for den tilgang til undervisning, hun oplever i Danmark. Hun sætter pris på, at psykologistudiet er mere filosofisk og baseret på kvalitativ forskning, hvorimod det tyske studie, hun kommer fra, er mere møntet på en empirisk og kvantitativ tilgang. Og så er hun begejstret for den lydhørhed, hun møder hos de danske undervisere:

”I et af fagene har vi bedt, om at der skal være krav om, at gruppepræsentationer skal udføres parvist, hvor der altid er en dansker i gruppen. Den ændring kom hurtigt igennem, og jeg oplever, at det bidrager til mere internationalisering i det fag,” siger Sinika Timme.

Hun er også begejstret for mentor-ordningen, som hun har haft stor nytte af:

”Jeg tror, jeg er sammen med min mentor næsten hver uge. Vi har blandt andet været på museum, i kvindeklub og til brunch sammen, og det er en god måde at blive inddraget i kulturen på. Måske kunne man formalisere det sådan, at jeg giver mine erfaringer videre til kommende mentorer. På den måde undgår man, at de skal starte fra bunden hver gang,” foreslår Sinika Timme. Et andet konkret forslag fra den tyske studerende er at informere mere klart om de administrative værktøjer:

”Jeg var slet ikke bekendt med Blackboard-systemet, og at man faktisk kunne læse om lektionerne og købe kompendier i forvejen. Jeg er slet ikke vant til den slags fra Tyskland, så det ville være en stor fordel at få et introduktionskursus til det inden den egentlige studiestart.”


FAKTA

Sinika Timme

22 år. Tyskland

Tager et semester af sin BA i psykologi på BSS i Aarhus herunder tre fag på engelsk og et fag på dansk. 


Rebecca fra Hong Kong: ”Danmark mangler en del for at blive rigtig international.”

”Nordeuropa var det eneste område, min far tillod,” griner Rebecca, da jeg spørger hvorfor hun valgte at komme til Danmark. Den 21-årige Rebecca hedder egentlig Chin Yu Chai, men hjemme i Hong Kong kalder de fleste hende Rebecca. Det er hendes engelske navn og blot et af mange udtryk for, hvor internationalt et sted Hong Kong er.

Rebecca er glad for at opleve den danske undervisning, som hun mener er langt mere fri, dialog-orienteret og inspirerende, end hun er vant til, men samtidig er hun lidt skuffet over niveauet af internationalisering i Aarhus:

”I Hong Kong er alt på engelsk, og der er ikke særlige fag til lokale studerende, sådan som der er her i Danmark, hvor det samme fag udbydes i en engelsk og en dansk version,” forklarer Rebecca, som dog er overvejende positiv over for den undervisning, hun oplever:

”Lærerne er dygtige til engelsk, og der er mange gode diskussioner. Men nogle gange anvender underviseren kun eksempler fra en europæisk kontekst, som jeg godt kan have svært ved at forstå. Og så er jeg i tvivl om, jeg kan bruge mine egne eksempler fra Hong Kong, når jeg skal til eksamen,” siger Rebecca.

Hun nyder sammenholdet med de andre internationale studerende, men hun har  ikke rigtig kunne komme ind på livet af de danske studerende og peger på, at læsegrupper, hvor danskere skal være sammen med udenlandske studerende måske kunne hjælpe på den mangelfulde kontakt.

”Jeg tror også, det kommer an på om man går ind i den festkultur, som er her i Danmark. Jeg er ikke så vild med at drikke og feste, så jeg står nok lidt udenfor,” forklarer Rebecca, som til gengæld er glad for at have fundet en lokal kirke med gudstjenester på engelsk. Her finder hun et fællesskab, som hun ellers ikke har fundet på studiet.

Hvis internationaliseringen og interaktionen mellem danskere og udlændinge skal forbedres, mener Rebecca, at det især skal ske ved at forbedre det sproglige miljø:

”Jeg oplever, at rigtig mange informationer kun findes på dansk,” siger Rebecca og peger over på en dansksproget plakat, der hænger inde i lokalet på BBS: ”Hvad står der på den plakat? Jeg kan jo ikke finde ud af, om det kunne være henvendt til mig. Når så meget er på dansk, føler man sig hurtigt lidt udenfor som international studerende.”


FAKTA

Chin Yu Chai (Rebecca)

21 år. Hong Kong

Studerer et semester på Business Administration, BSS i Aarhus.


Laura fra Litauen: ”Vi leder efter noget. Det gør danskerne ikke.”

Interviewet med Laura Petrauskaite bliver flyttet flere gange grundet studiejob og sociale arrangementer. Det illustrerer måske meget godt det aktivitetsniveau, den 23-årige litauiske studerende lægger for dagen, og som hun også mener er helt essentielt for at få det maksimale ud af et studieophold i udlandet:

”Hvis jeg skal give et godt råd, må det være at proaktiv. Man er nødt til at være opsøgende, komme i gang, melde sig til alt muligt og tage initiativ,” siger Laura Petrauskaite.

Da den dengang 19-årige Laura Petrauskaite kom til Herning tilbage i 2011, følte hun også, at hun var initiativrig og kunne tale med alle, men hun oplevede det som yderst vanskeligt at komme i kontakt med de danske studerende:

”Jeg ved ikke, om det er noget i kulturen eller humoren, men jeg følte, at det var rigtig svært. Især til at begynde med,” forklarer Laura Petrauskaite, som mener, at det måske hænger sammen med et forskelligartet udgangspunkt:

”Danskerne har jo i forvejen et liv her, hvorimod vi udenlandske studerende kommer for at skabe os et nyt liv. I al fald for en stund. Vi leder efter noget, og det gør danskerne ikke i samme grad,” siger hun.

Til gengæld har Laura Petrauskaite svært ved at forstå, at de danskere, som aktivt vælger en international uddannelse, såsom den BA i International Business, Laura Petrauskaite tog i Herning, ikke går mere ind i internationaliseringens muligheder:

”Jeg nød virkelig, at vi alle var på lige fod hele uddannelsen igennem. Alle fag, alle diskussioner og alle eksaminer foregik på engelsk, uanset hvilket land man kom fra. Men samtidig var det også ret klart, at de fleste danskere ikke deltog aktivt i de sociale arrangementer og i det hele taget holdt sig meget til de andre danskere,” forklarer Laura Petrauskaite, som ville ønske, at uddannelsen i Herning havde gjort mere ud af at forklare både de udenlandske og de danske studerende, hvad man faktisk kan opnå med internationalisering.  

I august 2014 flyttede Laura Petrauskaite til Aarhus for at påbegynde sin kandidatgrad i marketing. Her er holdene større og dialogen mellem underviser og studerende er ikke så udbredt som i Herning. Til gengæld føler Laura Petrauskaite, at hun bedre kan komme i kontakt med de danske studerende her i Aarhus:

”Det skyldes nok, at jeg er blevet lidt ældre og mere moden, men jeg tror også, at det hænger sammen med, at jeg har taget hele min uddannelse her i Danmark. Jeg har lært at komme tæt på danskerne, hvilket også har givet mig nogle karrieremæssige muligheder, jeg ellers ikke ville have fået,” forklarer Laura Petrauskaite, som med god grund stolt henviser til det studiejob, hun har hos Siemens i Vejle.


FAKTA

Laura Petrauskaite

23 år. Litauen

Tager sin kandidatgrad i marketing på BSS i Aarhus. Har tidligere taget sin BA i International Business på AU i Herning

Har studiejob som Market Intelligence Assistant hos Siemens i Vejle.


CUL services

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev