Lektor vendte undervisningen på hovedet: Nu diskuterer de studerende for alvor teorierne

“Blended learning er godt og vil fremover komme til at indgå som en fast bestanddel af min undervisning,” fastslår lektor Patrick Leroyer efter at have testet konceptet på sit kandidatfag International Markeds-kommunikation. De studerende blev mere aktive og fik mere tid til at diskutere og skrive tekster.

01.07.2014 | Christian Haaber Rasch

De teoretiske diskussioner blev også løftet, fordi grunden var blevet lagt gennem videoerne, og der var mere tid, når holdet var samlet. “Man kan kun lære noget teori, hvis man diskuterer den,” fastslår Patrick Leroyer. Foto: AU Kommunikation

Mobilvenlig læsning

Skrevet af Kirsten Sparre / Redigeret af Christian Haaber Rasch

På Business and Social Sciences er det et krav, at professorer og lektorer på et tidspunkt tager Center for Undervisning og Lærings Go Online-kursus i blended learning, og for Patrick Leroyer fra Institut for Erhvervskommunikation blev det en positiv oplevelse at blive kastet ud i at omlægge sit kandidatfag, så det kom til at indeholde flere digitale elementer og online aktiviteter.

Tekster gennemgås på video

Målet med faget International Markedskommunikation er, at de studerende skal lære at producere forskellige typer af marketingstekster og kunne anvende dem strategisk ud fra en forståelse af teori. Det internationale består i, at teksterne skal skrives på fransk og ud fra viden om det franske marked.

Problemet set fra Patrick Leroyers synspunkt var, at før omlægningen blev undervisningstimerne ikke brugt til tekstproduktion, men derimod til gennemgang af teorier fra tekstbøger.

Han valgte derfor at lave det, som inden for blended learning kaldes “flip the classroom”. Han producerede en række videoer af cirka 10 minutters varighed, hvor han gennemgår fagets tekster, og dem skulle de studerende se, før de kom til undervisning.


Video: Videocast med Patrick Leroyer

Videocast med Patrick Leroyer


Allerede her oplevede Patrick Leroyer en aktiverende effekt. “Der sker noget, når materialet ikke er statisk. Det er faktisk en aktivitet at se en video,” fortæller han.

Statistikkerne på Blackboard viste, at videoerne blev set flittigt, og at de også var med til at løse et andet problem – nemlig at faget var sammensat af studerende fra både 1. og 3. semester, som havde forskellige forudsætninger for at følge med i det faglige indhold. De studerende på 1. semester brugte videoerne mere, præcist som Patrick Leroyer havde håbet.  Og videoerne hjalp også den studerende, som fulgte faget fra en base i udlandet.

Større bevidsthed om tekstproduktion

Den store gevinst ved at vende undervisningen på hovedet kom imidlertid i forbindelse med undervisningen, hvor der blev mere tid til at producere tekster og diskutere fagets teori.

“Tekstproduktionen blev væsentligt forøget, og de studerende fik større bevidsthed omkring processen i at lave tekster. Jeg kunne fylde tavlen med en model for tekstproduktion, og så kunne vi nå at arbejde os gennem alle faser. Det havde vi ikke tid til før,” siger Patrick Leroyer.

Der blev også bedre tid til feedback, hvor de studerende først lavede en version af teksten, og dernæst lavede en ny version baseret på feedback fra Patrick Leroyer. “Produkterne bliver mere gennemtænkte og taktiske end tidligere,” forklarer Patrick Leroyer.

Diskussioner løftet gennem wiki

De teoretiske diskussioner blev også løftet, fordi grunden var blevet lagt gennem videoerne, og der var mere tid, når holdet var samlet. “Man kan kun lære noget teori, hvis man diskuterer den,” fastslår Patrick Leroyer.

Den diskussion faciliterede han blandt andet ved at bede de studerende om at holde oplæg. Det er en gammel metode, men nu blev den piftet op ved at bruge wikien på Blackbord, hvor de studerende skulle lægge materiale som youtube-videoer og hjemmesider fra aktuelle kampagner op sammen med deres analyser.

“Det gjorde præsentationerne mere levende og multimodale, og diskussionslysten blev meget større. Faktisk kunne jeg ofte træde lidt i baggrunden og lade diskussionen udfolde sig,” fortæller Patrick Leroyer.

Han oplevede også, at de studerende reflekterede mere over de teorier, han havde valgt til faget. “De begyndte virkelig at diskutere dem og også på den kritiske måde. Faktisk var de ikke begejstrede for omkring halvdelen af dem og kritiserede dem for at være for løse eller for svære at bruge,” siger han.

Bedre sammenhæng med eksamen

Samlet set førte ændringerne til bedre sammenhæng mellem fagets indhold og eksamen, hvor de studerende skal udarbejde en skriftlig plan for en marketingskampagne med konkrete forslag til kommunikationsmateriale og dernæst præsentere planen ved en mundtlig eksamen.

“De studerende præsterede generelt bedre både mundtligt og skriftligt, og marketingskampagnen var i højere grad baseret på en bærende ide og ikke spredt fægtning, som jeg ofte så tidligere,” fortæller Patrick Leroyer.

Derfor vil han arbejde videre med blended learning fremover, selv om det ikke var alt, der lykkedes. For eksempel havde han lagt op til en række skriftlige opgaver på de studerendes wikisider, men de blev sjældent lavet, fordi de studerende ikke følte, at de havde tid til det.

“Hvis man skal bruge wikier, er de nok bedst i fag med løbende evaluering,” siger han og føler sig bekræftet af et forsøg, han har lavet med netop det i et andet fag.

Fra underviser til facilitator

Som underviser høstede Patrick Leroyer også en række generelle erfaringer i at blande tilstedeværelsesundervisning med e-læringselementer.

“Det skal italesættes fra starten, og jeg oplevede, at metakommunikation spillede en stor rolle. Jeg sagde til mine studerende, at nu bliver I prøveklude for en masse ting, og jeg kunne mærke, at det skabte en forventning til, at der skulle ske noget nyt. Det blev taget alvorligt, og de studerende gjorde meget for at få mest muligt af aktiviteterne,” fortæller han.

Hans egen rolle som underviser ændrede sig også.

“Konfrontationstimerne fik mere karakter af partnerskab. Jeg oplevede at træde ud af underviserrollen og blive en mentor eller facilitator, fordi det farlige i teorien var blevet klaret på forhånd i videoerne. Det blev lidt mere venskabeligt,” siger han.

Mere selektiv og større fokus på proces

Blended learning er ikke et område, hvor man som underviser sparer tid – i hvert fald ikke i første omgang, når man som Patrick Leroyer skal bruge mange kræfter på at lave videoer. Men det kan give andre gevinster. “Jeg skulle fragmentere stoffet til miniforelæsninger, og det fik mig til at spørge, om jeg virkelig skulle igennem alt det stof? Jeg blev mere selektiv og fik større fokus på proces og ikke bare pensum i videoerne,” forklarer han.

En sidste observation fra Patrick Leroyer er, at blended learning skal bruges med omhu. Wikisider kan for eksempel generere større output end gammeldags opgaver, og det kan give udfordringer, når man skal give feedback.

“Hvis man aktiverer de studerende mellem timerne, skal man være opmærksom på, at man også selv bliver aktiveret. Og derfor skal man tænke sig grundigt om og også inddrage teknikker som peer feedback og kollektiv læring,” tilråder han.


Denne artikel er bragt i CULtivate 05 - Læs den originale version her

Læs mere om CULtivate - Center for Undervisning og Lærings webmagasin

Eksempler på god undervisning

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev