Nøglen til et godt ph.d.-forløb ligger i vejledning og bedre integration

God vejledning og følelsen af at være integreret i et forskningsmiljø gør både ph.-d. studerende til mere selvstændige forskere og dæmper den stress, som mange af dem oplever. Det viser en ny undersøgelse af kvalitet i ph.d.-forløb, som Center for Undervisning og Læring netop har lavet for Talentbåndet på Aarhus Universitet.

10.02.2014 | Helle Bjørnbak Goduscheit

Af Kirsten Sparre:

Undersøgelsen af kvaliteten i ph.-d.-forløb går på tværs af universitetets fire ph.d.-skoler og er baseret på et spørgeskema, der er blevet besvaret af 1780 nuværende og tidligere ph.d.-studerende.

Formålet har været at finde ud af, hvad der skal til for, at et ph.d.-forløb bliver vellykket.

 

Undersøgelsen viser, at overordnet set er langt de fleste ph.d.-studerende tilfredse med deres forløb. De brænder for deres emne og føler stort ansvar for deres ph.d.-projekt. De fleste fremlægger deres resultater på konferencer og i tidsskrifter, og en stor del vil gerne fortsætte som forskere, når de er færdige med deres ph.d.

 

"Men når det er sagt, så er ph.d.-uddannelsen også psykisk hård for mange og forbundet med betydelig usikkerhed. Undersøgelsen viser, at godt hver tredje ofte føler sig udkørt, og 13 procent oplever ofte eller næsten altid stærke symptomer på stress såsom hovedpine og søvnbesvær," fortæller lektor Gitte Wichmann-Hansen, der har været projektleder på undersøgelsen.

 

Mange oplever usikkerhed og ensomhed

Usikkerheden hænger ofte sammen med, at de ph.d.-studerende ikke er sikre på, om de lever op til standarderne for akademisk arbejde.

 

"Her er der dog forskel på de forskellige ph.d.-skoler. Generelt oplever ph.d.-studerende på Arts og BSS en større psykisk arbejdsbelastning, og undersøgelsen viser, at graden af usikkerhed og arbejdspres direkte kan henføres til oplevelsen af ikke at være integreret i et forskningsmiljø," forklarer Gitte Wichmann-Hansen.

 

Ph.d.-studerende på især Arts og BSS føler, at det er svært at blive integreret i forskningsmiljøerne, der flere steder er kendetegnet ved, at forskerne er konkurrenceprægede overfor hinanden, og hvor forskningskritikken ofte er hård og negativ.

 

Mange ph.d.-studerende føler sig også ensomme. 13 procent føler sig ensomme på arbejdspladsen, mens 16 procent føler sig fagligt ensomme. Igen er det en oplevelse, der er hyppigere på Arts og BSS.

 

”Det er et kritisk tal, at 16 procent føler sig fagligt ensomme, fordi begrebet dækker over en følelse af at stå alene med sit projekt og mangle den nødvendige faglige sparring for at kunne komme videre. Jeg mener, det kan tolkes som  et svigt på vejledningsområdet. Og det kan vi gøre bedre," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

Godt råd: Fokuser på integration

Undersøgelsen analyserede også besvarelserne for at se, hvad der får et ph.d.-forløb til at blive en god oplevelse. Og svarene peger igen på god vejledning og integration i forskningsmiljøet som helt centrale faktorer.

 

"Ph.d.-studerende, der føler sig integreret i et forskningsmiljø, er mindre udkørte, mindre ensomme både socialt og fagligt set, mindre usikre på kvaliteten af deres eget arbejde og er mere tilfredse med projektets fremdrift," fortæller Gitte Wichmann-Hansen.

 

Undersøgelsens budskab til ph.d.-skolerne er klart: Der skal være systematisk fokus på integration af ph.d.-studerende i forskningsmiljøerne.

 

"Det koster ikke meget, og der er mange knapper at skrue på. Nogle af de knapper handler om at etablere fora, hvor både junior- og seniorforskere regelmæssigt fremlægger og diskuterer hinandens forskning. Det vil sige møder og andre aktiviteter, hvor ph.d.-studerende inviteres ind som reelle forskningskollegaer, der bidrager til fællesskabet."

"Andre knapper, der kan skrues på, er omgangsformen i miljøerne, det vil sige, at man sikrer, at forskningen diskuteres og deles med kollegaer i en kritisk, men konstruktiv tone," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

Hun peger på, at her kan tørre fagområder som Arts og BSS lære noget af de våde fagområder Health og Science and Technology.

 

"Den konkurrenceprægede kultur på de tørre områder koster indadtil, mens de kollegiale teambaserede strukturer på de våde områder har nogle gode effekter, selv om der selvfølgelig også dér er plads til forbedringer på enkelte ph.d.-programmer," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

God vejledning har stor betydning

Vejledning er det andet område, som betyder meget for en god ph.d.-oplevelse. 77 procent af de ph.d.-studerende svarede, at de var tilfredse med deres vejledning, og undersøgelsen viste, at tilfredsheden har betydning på mange områder.

 

"Ph.d-studerende, der er tilfredse med deres vejledning, er mindre usikre på kvaliteten af eget arbejde, de har større tiltro til egne forskningskompetencer og føler sig mere selvstændige. De føler sig også mindre udkørte og er mere tilfredse med fremdriften i deres projekt," forklarer Gitte Wichmann-Hansen.

 

Hver ottende ph.d.-studerende var dog ikke tilfredse med den vejledning, de modtog, og Gitte Wichmann-Hansen mener, at det peger på et behov for at arbejde systematisk med at udvikle vejledningen.

 

"Udover den fag-faglige vejledning så er der også behov for, at vejlederen kan hjælpe med procesmæssige ting som projektstyring og tidsstyring og også rådgive om de undervisningsopgaver, der er en del af et ph.d.-forløb. Om nødvendigt skal vejledning også kunne omfatte personlige problemstillinger," siger Gitte Wichmann-Hansen.

 

Hands-on vejledning kan være godt

I spørgeskemaet skulle de ph.d-studerende også svare på, hvad der gør vejledning til en god oplevelse. Vigtigst af alt er, at der er en respektfuld relation mellem den ph.d.-studerende og vejlederen, som er præget af åbenhed og en god tone, og hvor vejlederen anerkender den ph.d.-studerendes indsats.

 

"Oplevelsen af god vejledning afhænger også af, hvor ofte man mødes, og generelt svarede de ph.d.-studerende jo hyppigere, jo bedre. Endelig sætter de ph.d.-studerende pris på en vis grad af styring og intervention. De vil gerne have, at vejlederen er hands-on i forhold til at hjælpe med at tilrettelægge arbejds- og studieprocessen og styre det faglige projekt i en sikker og holdbar retning," fortæller Gitte Wichmann-Hansen.

 

Men selv om hands-on er værdsat, skal vejledere være varsomme med at være for styrende, for det kan reducere den ph.d.-studerendes selvstændighed og mindske hans eller hendes tiltro til egne evner som forsker.

 

Undersøgelsen viste i øvrigt en tendens til, at vejledere er mere hands-on og træffer flere beslutninger for de studerende, når projektet er eksternt finansieret.

 

Radikal hands-on vejledning kan for eksempel vise sig ved, at vejlederne overtager skrivningen for de studerende, hvis de går i stå, hvilket undersøgelsen viste ikke var et ukendt fænomen på de våde fagområder.  I den forbindelse er det værd at bemærke, at  en relativt høj procentdel af de studerende på de våde fagområder oplever at være arbejdskraft og blive udnyttet af deres vejledere.

 

"Det betyder, at vi nok bør se nærmere på, hvad der sker, når vejledere får en dobbeltkasket på og både skal være vejleder og arbejdsgiver på et projekt, hvor de skal stå til ansvar for en ekstern finansieringskilde," siger Gitte-Wichmann Hansen.

 

En ønskeopgave

For Gitte Wichmann-Hansen og Center for Undervisning og Læring har undersøgelsen af kvalitet i ph.d.-forløb været noget af en ønskeopgave.

 

"Helt overordnet er det værdifuldt, betryggende og visionært, at universitetets ledelse har mod på og interesse i systematisk at få belyst de ph.d.-studerendes situation, så man kan udvikle og styrke ph.d.-uddannelserne på et informeret grundlag," siger hun.

 

Men opgaven har også haft stor værdi for centrets eget arbejde i forhold til både kurser og muligheden for at markere sig i international forskning.

 

"Denne undersøgelse er den første omfattende undersøgelse på tværs af fakulteter, som er foretaget på AU og i Danmark. Resultaterne bekræfter, at tendenser fra international forskning på området også gælder herhjemme. Og så har vi produceret nogle resultater om hands-on og hands-off vejledning, som ikke tidligere er blevet analyseret så grundigt, som vi har gjort," siger Gitte Wichmann-Hansen.

Denne artikel er også bragt i CULtivate 04, Februar 2014

Forskningsnyt

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev