Wikien virker – en anderledes måde at bruge internettet til undervisning

Robert Ormrod begyndte at undervise for tre år siden. Dengang havde han en klassisk tilgang til undervisningen, men han følte, at de studerende manglede motivation. Så deltog Ormrod i CUL’s Go Online-kursus og begyndte at bruge en online wiki til at aktivere de studerende og få dem til at præsentere og diskutere, hvad de havde lært, på en ny måde.

19.01.2015 | Christian Haaber Rasch

Robert Ormrod blev inspireret til at bruge sin nye undervisningsmetode, da han gik på Center for Undervisning og Lærings Go Online-kursus. (Foto: CUL)

Studerende på Robert Ormrods kursus er også begejstrede for wiki. René, som gik på sidste års kursus, forklarer: ”Med andre ord så tror jeg, det tiltalte mig, at man med wiki som undervisningsmetode hele tiden kunne bygge videre på sin opgave - der var altid et link eller en video mere, som lige kunne uddybe spørgsmålet eller råde bod på manglende svar. Derudover var det tekniske og visuelle aspekt i en wiki for mig også en kæmpe gevinst og noget, som jeg kun synes gjorde undervisningen mere interessant, mere relevant og lettere at fordøje”. (Foto: AU Kommunikation)

“Kurset inspirerede mig til at tænke over, hvordan jeg på kort sigt kunne bruge de forskellige værktøjer, som vi blev præsenteret for. Men jeg begyndte også at overveje, hvordan jeg kunne bruge værktøjerne på længere sigt til at udvide hele læringsrummet," siger Robert Ormrod om CUL's Go Online-kursus. (Foto: CUL)

Af Line Hassall Thomsen

Nogle gange sidder de i forskellige rum, måske endda i forskellige lande og arbejder sammen. Andre gange sidder de alene og arbejder med et online værktøj, der skal vise, at de forstår teorien i et bestemt kursus. De studerende på det valgfrie masterkursus Stakeholder Theory and Crisis Management producerer nemlig wikisider som en del af deres forberedelse. Og når kurset er slut, tager eksamen udgangspunkt i hver enkelt studerendes egen wikiside. Kursets underviser, Robert Ormrod, blev inspireret til at bruge sin nye undervisningsmetode, da han gik på Center for Undervisning og Lærings (CUL’s) kursus Go Online.

Robert Ormrod startede med at undervise på Masterkurset Stakeholder Theory and Crisis Management for tre år siden. Dengang havde han en klassisk tilgang til undervisningen; først en lektion på en time og herefter gruppearbejde efterfulgt af studenterpræsentationer. Men han følte, at de studerende manglede motivation. Og nogle studerende virkede ikke trygge ved at skulle præsentere foran de andre på holdet. “De studerende virkede som om de virkelig godt kunne lide emnet, men ikke selve undervisningsformen,” siger Robert Ormrod. 

Så deltog Ormrod i CUL’s Go Online – og fik en idé. Han tænkte på, om han kunne bruge en online wiki til at aktivere de studerende og få dem til at præsentere og diskutere, hvad de havde lært på en ny måde. “Kurset inspirerede mig til at tænke over, hvordan jeg på kort sigt kunne bruge de forskellige værktøjer, som vi blev præsenteret for. Men jeg begyndte også at overveje, hvordan jeg kunne bruge værktøjerne på længere sigt til at udvide hele læringsrummet."

En atypisk undervisningsplan

Masterkurset Stakeholder Theory and Crisis Management er et tilvalgsfag, der undervises på engelsk. Men eftersom underviseren også forstår dansk, kan dansktalende studerende gå til den afsluttende eksamen på dansk. Kurset er åbent for alle statskundskabsstuderende samt internationale studerende. I dag har kurset 30 studerende. De studerendes meget forskellige baggrunde gør, at holdet består af, hvad Ormrod kalder en uddannelsesmæssig smeltedigel. På grund af denne blanding af studerende og uddannelsesmæssige baggrunde fandt Ormrod det vigtigt at bruge en undervisningsmetode, der giver de studerende mulighed for at arbejde sammen om et produkt.

På første kursusdag deles alle studerende ind i små grupper, og hver gruppe får tildelt en tom wikiside. Hver undervisningsgang varer to timer. Den første time bruges ret traditionelt, men den efterfølgende time er atypisk. Ormrod forklarer: “Den første time består af en traditionel forelæsning, hvor jeg står med PowerPoint-præsentationen. Min PowerPoint-præsentation slutter altid med en række spørgsmål, der går på det materiale, som vi har gennemgået i den pågældende time. Den anden time er dedikeret til at svare på disse spørgsmål i grupper på to - tre eller maks. fire studerende". De studerende samles omkring en computerskærm og går straks i gang med at svare på dagens spørgsmål inde på deres gruppe-wikiside.

På den måde arbejder de studerende i grupper og skaber en helt ny wiki, som de arbejder videre med hver uge. Ifølge Ormrod er de studerende ofte så ivrige efter at komme i gang, at de skipper pausen efter den første lektion og starter på wikisiden med det samme.

Eksamen er en wikiside

Efterhånden som kurset skrider frem, udvikles wikisiderne også. På den måde udvikles alle wikisiderne sammen med de studerende. Ormrod taler begejstret om det at følge wikisidernes udvikling. “Hver uge skal de studerende lave en ny underside til deres wiki. Men de skal også linke til andre sites, til artikler eller til YouTube-videoer  og på den måde udbygge deres wikiside. Formålet er at få de studerende til at sammenligne og bruge andre kilder og cases I praksis”.

Til sidst afsluttes kurset med en skriftlig eksamen. Denne eksamen er selvfølgelig ikke skrevet på traditionel vis, men gennem wikisider. Den endelige wikiside kunne ligne denne, lavet af René, en af sidste års studerende på kurset:

Hvad synes de studerende?

Men er de studerende så ligeså begejstrede for wikien som underviser Ormrod? Vi spurgte studerende på kurset om, hvad de synes om wikimetoden. Og de studerende, som vi spurgte, udtrykte faktisk en lignende begejstring.

René som gik på sidste års kursus henviser til undervisningsformen som en af årsagerne til, at han valgte netop dette kursus:

”Det er måske så meget sagt, at jeg valgte faget på grund af undervisningsmetoden, men ikke desto mindre var det en væsentlig faktor. Jeg så det som en oplagt mulighed endelig at få lov til at udbygge sine argumenter, ikke kun med teori og litteratur (som vi kender det fra den "almene" undervisning), men også med statistikker hentet direkte fra børsen, årsrapporter fra virksomhedens hjemmeside og ikke mindst med videoklip og udtalelser direkte fra bestyrelsesmøder og andre begivenheder”.

For mange af de studerende var muligheden for at skabe et produkt, der løbende kan opdateres og udbygges, en tilfredsstillende måde at lære på. Selve teknikken var også vigtig. I en verden, hvor internettet er stadigt mere dominerende, føler ikke alene webdesignstuderende, men også statskundskabsstuderende, at det er vigtigt at forstå, hvordan nettet kan bruges. 

Som René formulerer det: ”Med andre ord så tror jeg, det tiltalte mig, at man med wiki som undervisningsmetode hele tiden kunne bygge videre på sin opgave - der var altid et link eller en video mere, som lige kunne uddybe spørgsmålet eller råde bod på manglende svar. Derudover var det tekniske og visuelle aspekt i en wiki for mig også en kæmpe gevinst og noget, som jeg kun synes gjorde undervisningen mere interessant, mere relevant og lettere at fordøje.”

Et andet positivt aspekt, som de studerende gør opmærksom på, er den måde, hvorpå wikigruppearbejdet gør det muligt at arbejde sammen på en anderledes måde. Den tidligere studerende Karoline var specielt glad for at samarbejde online, da hun ikke har det så godt med traditionelt gruppearbejde: “Jeg er meget indadvendt,” forklarer Karoline. “Jeg kan bedst lide at arbejde alene, jeg kan lide den kontrol jeg har når jeg selv styrer det hele. Jeg er som regel stille i forbindelse med gruppearbejde og tvinger ikke mine pointer igennem. Brugen af Wikispaces gav mig muligheden for at komme ud med mine ideer inden gruppearbejdet egentlig gik i gang og samtidig kunne jeg færdiggøre opgaven efter gruppearbejdet, så den var klar til de øvrige medlemmers gennemlæsning”. 

Ét kursus – mange forskellige måder at lære

Efter at Robert Ormrod ændrede sine undervisningsmetoder og begyndte at bruge online wikisider i kurset, steg de studerendes motivation, og det samme gjorde deres karakterer. For Ormrod skaber implementeringen af wikien en mulighed for, at de studerende kan lære på flere forskellige måder.

“Først lærer de studerende på den traditionelle måde i den første time. I denne time skriver de studerende noter, hvilket giver én form for læring. Herefter er der gruppearbejde, som giver såkaldt 'peer learning'. Under gruppearbejdet kan det være, at én studerende ikke har forstået et begreb, som de andre så måske har forstået – og hvis ikke, er jeg altid til rådighed i timen.” De forskellige måder at lære på har været afgørende for Ormrod, da han planlagde og strukturerede hver enkelt undervisningsdag. “Det, jeg prøver, er at få så mange former for læring som muligt til at passe sammen”.

For Ormrod er en af fordelene ved wikisider, at de studerende bruger mindre tid på at gennemgå casen og mere tid på at analysere den. “Hvis de studerende vil give en indgående beskrivelse af en case kan de bare linke til case websiden eller vise casen gennem et YouTube-link”, siger Ormrod.

Under det sidste kursus brækkede en af de studerende et ben og gik glip af fem ugers undervisning. Dette gav Ormrod en idé: "På mit kursus skal du deltage i timerne og i wikigruppearbejdet, men hun havde selvfølgelig adgang til Skype, så hun kunne følge timen på den måde og bidrage til wikisiden fra et andet sted.” Så Ormrod skypede timen, og efterfølgende kunne pigen med det brækkede ben stadig arbejde på wikisiden som sædvanlig, bare fra et andet sted. På den måde kunne hun være en del af kurset uden at være fysisk til stede og på samme niveau som alle de andre studerende. I fremtidige kurser håber Robert Ormrod at kunne bygge videre på idéen om fjernundervisning og kunne undervise studerende, som alle befinder sig i udlandet, men arbejder på den samme wikiplatform.

Eksempler på god undervisning
Tags: Best Practice

Nyhedskategorier

Nyheder

Læs om hvad der sker på CUL; besøg, konferencer, nye samarbejder, events m.v

LÆS MERE

CUL services

Center for Undervisning og Læring (CUL) tilbyder en række services til undervisere på Aarhus BSS. Læs om hvordan forskellige undervisere og institutter har fået rådgivning og sparring hos CUL.

LÆS MERE

Eksempler på god undervisning

Artikler med eksempler på god undervisning fra Aarhus BSS. Læs om undervisere der afprøver nye metoder eller som på andre måder kan inspirere andre underviserne.

LÆS MERE

Forskningsnyt

Nye forskningsprojekter inden for universitetspædagogik fra Center for Undervisning og Læring (CUL), Aarhus Universitet og internationale projekter.

 

LÆS MERE

Kommentarer

Kommentarer og indlæg fra CULs medarbejdere vedrørende aktuelle universitetspædagogiske spørgsmål.

LÆS MERE

Følg os på Twitter og Medium


Centre for Teaching and Learning

Nyhedsbrev