Kvalitet i ph.d.-forløb

Om projektet 2013

Projektnavn: 'Kvalitet i ph.d.-forløb på AU'

Projektleder: Gitte Wichmann-Hansen

Projektdeltagere: Kim Jesper Herrmann og Torben K. Jensen

Baggrund

Optaget af ph.d.-stu­derende på universiteterne ser meget anderledes ud i dag end for blot ti år siden. Siden Globaliseringsaftalen i 2006 har Universiteterne indskrevet 60 % flere studerende. Det gælder også på Aarhus Universitet, der satser ambitiøst på talentudvikling.

I strategien for 2013-20 står ”Den globale konkurrence om at tiltrække de bedste forskertalenter er forstærket. Det er helt afgørende for Aarhus Universitet at tiltrække, udvikle og fastholde de mest fremragende forskningstalenter.”

I dag har Aarhus Universitet mere end 2.000 indskrevne ph.d.-studerende, som udgør en betydelig ressource og en meget stor investering. En så stor investering rejser imidlertid et helt centralt spørgsmål om, i hvilken grad AU får det optimale ud af sin satsning. Rekrutterer og udvikler universitetet dygtige kandidater der har evne, vilje og lyst til at forske på højt niveau?

Spørgsmålet er belyst i en stort anlagt tværgående undersøgelse af kvaliteten i ph.d.-forløb på AU. Undersøgelsen blev gennemført i 2013 og finansieret af tværgående strategiske midler fra AU’s talentbånd.

Formål

Projektet er et kombineret udrednings- og forskningsarbejde. Formålet er dels at tilvejebringe konkret, lokal viden om ph.d.-forløb på AU, som kan danne informeret grundlag for kvalitetsudviklingsinitiativer på universitetets fire ph.d. skoler. Dels at producere forskningsresultater af en art, som ikke tidligere er gennemført i den internationale uddannelsesforskning og som kan bidrage til den eksisterende viden om især ph.d.-vejledning.

Datagrundlag

Undersøgelsen er baseret på data fra et elektronisk spørgeskema, som blev udsendt september 2013 til alle indskrevne ph.d.-studerende på AU. Spørgeskemaet blev udsendt til 2.244 ph.d.-studerende, og 1.780 ph.d.-studerende afgav et validt svar. Dette giver en svarprocent på 79, hvilket er meget tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type

Resultater og perspektivering

Blandt undersøgelsens hovedkonklusioner er, at AU i en række henseender råder over nogle effektive ph.d.-skoler, idet de ph.d.-studerende overordnet set er tilfredse med det, de lærer og med kvaliteten af forskningsarbejdet. De fleste er tilfredse med kvaliteten af forskningsvejledningen, tager ejerskab og ansvar for deres projekter, har lyst til at forske videre, arbejder hårdt og lægger mange timer i deres projekter, ligesom hovedparten har fremlagt deres forskning på internationale konferencer og får antaget deres forskningsresultater til publicering trods lange peer-review processer.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at ph.d.-skolerne er hårde skoler, og at ph.d.-forløbene er forbundet med en betydelig usikkerhed og psykisk belastning for mange ph.d.-studerende. Mange ph.d.- studerende oplever stærke stresssymptomer, usikkerhed om de standarder, de skal leve op til, usikkerhed om egen dygtighed samt faglig og social ensomhed.

Analyserne viser endvidere, at de to helt afgørende faktorer for tilfredshed, faglig selvstændighed, faglig selvtillid, fremdrift i projektet og trivsel er (i) graden af integration i velfungerende forskningsmiljøer og (ii) kvaliteten af vejledningen.

Endelig afdækker undersøgelsen betydelige forskelle mellem de fire ph.d.-skoler og mellem de enkelte ph.d.-programmer inden for de fire skoler.